logo

Skriv bedre tekster

Gør dit sprog aktivt og læsevenligt

 

Dette er et 2-dages kursus i skriftlig formidling. På kurset lærer du at skrive godt og klart dansk, så du bliver læst og forstået efter hensigten. Vi arbejder med både breve, brochurer, e-mails, rapporter, opslag og artikler.

 

 

Her er kurset, hvor du får idéer til at forny og løfte dit skrevne sprog, så du skriver klart, enkelt, informativt og naturligvis korrekt. Du bliver en sprogbevidst og god skribent.

 

Deltagere

Kurset er for dig, der har brug for at skrive, så det virker. Du trænger til at finpudse dit sprog, og du har vilje og lyst til at løfte dig fra "god" til "rigtig god" på papir eller skærm.

 

Du vil skrive dansk, så du bliver læst og forstået efter hensigten.

Naturligvis! Men så har du måske brug for et sprogtjek af dine tekster? Du kan nemlig ikke være sikker på, at din modtager får det indtryk af dig og din tekst, som egentlig var hensigten.

Som udgangspunkt er det ikke din modtager, der misforstår dig – det er dig, der ikke har formuleret dig klart og tydeligt!

 

Udbytte

Efter kurset er du bevidst om at undgå de forskellige faldgruber som f.eks. at skrive for snørklet og kryptisk. I stedet skriver du så klart og levende, at din modtager får lyst til at læse din tekst.

·Du bliver bedre til at skrive godt dansk

·Du lærer at skrive aktivt og direkte til din modtager

·Du luger ud i det tunge og knudrede sprog

·Du opdager sprogets små virkemidler – og bruger dem effektivt

·Du får dit budskab klart igennem på tryk

·Du bruger de rigtige tegn – og får viden om de nyeste kommaregler

Kort sagt, du bliver en sprogbevidst og god skribent.

 

> Se her eksempler på, hvordan vi arbejder med sproget på kurset

 

På kurset opnår du disse kompetencer

·Skrive levende og aktivt sprog

·Skrive nutidigt og korrekt dansk

·Bruge konkret og præcis formulering

·Bruge sprogets små virkemidler

·Fjerne alt det, der bremser din læser

·Få dit budskab klart igennem

·Læsbarhed og læseværdighed

·Skrive målrettet til din modtager - at kende modtageren

·Din personlige udtryksform

·Korrekt tegnsætning, herunder en præsentation af det nye og det grammatiske komma

 

På kurset arbejder du med at skrive enklere, hurtigere, mere konkret og ikke mindst med større gennemslagskraft. Det skal være slut med at bruge tid på at skrive en tekst, som andre ikke gider læse eller ikke kan forstå!

 

Kursusindhold

På kurset sætter vi fokus på det dynamiske og effektive sprog. Udgangspunktet er blandt andet dine egne tekster, som du før kurset har sendt til underviseren. Du får en række gode råd om, hvordan du bliver bedre til at formulere dig på skrift – lige til at tage med hjem og bruge i din hverdag.

 

 

Sprogligt eftersyn både før og efter kurset
På kurset får du dels løbende feedback på din skrivestil, dels et individuelt sprogligt eftersyn – et sprogtjek af de tekster, som du har sendt til underviseren inden kurset. Efter kurset får du også et sprogtjek, så din nye viden får de bedste betingelser for at slå rod. Begge sprogtjek er inkluderet i kursusprisen.

 

Uddybende rådgivning

For uddybende rådgivning og personlig sparring kontakt venligst produktchef Merete Bernhardtsen på telefon 4517 6119 eller send en e-mail

 

Undervisningsform

Kurset foregår som et inspirerende miks mellem indlæg fra underviseren, individuelle øvelser og gruppeopgaver.

 

Undervisere

Mariann Bach Nielsen har arbejdet med formidling af det danske sprog i mere end 20 år. Mariann er master i retorik og formidling fra Aarhus Universitet.

 

På kurset inddrager hun den enkelte deltager, og du får en tilbagemelding på dine egne tekster – lige til at tage med hjem og bruge i dit daglige arbejde. En meget dygtig underviser, der forstår at involvere alle og skabe en god stemning kurset igennem.

 

Marianns mål med undervisningen er at skabe en tydelig rød tråd mellem teori og praksis – kort sagt; at give deltagerne mulighed for at omsætte viden til håndværk.

 

Firmakursus
Er I flere medarbejdere i virksomheden, der ønsker at deltage på kurset, afholder vi det specielt for jer. Ring og hør nærmere på 4517 6000.

 

 

Prisen dækker

Før kursusstart:

Invitation til gratis 2-timers møde om ”God læring”

Individuelt kvalitetstjek af egne tekster

 

Under kurset:

2 kursusdage

1 underviser

Max. 16 deltagere

Fuld forplejning

Learning by doing - skriveøvelser under kurset

Inddragelse af deltagernes egne udfordringer

Kursusmappe

 

Efter kurset:

Individuelt kvalitetstjek af egne tekster

 


Næste afholdelse:
Startdato: 26. januar 2009
Sted: SINATUR Hotel Frederiksdal
Kgs. Lyngby
Pris: kr 9.900,00 ex. moms
Åbent for tilmelding
Se andre afholdelsesdatoer Tilmeld dig


Kontakt Mannaz
For personlig rådgivning kontakt venligst Koordinator Lonnie Vestergaard på telefon 4517 6006 eller send en e-mail.



Tid, sted og pris Tilmelding Deltagervurderinger


Tidligere deltagere på dette kursus har også deltaget på: