logo
 
Maj 2008 - Forandring fryder, eller?

"Hesten bliver ved med at være her, men automobilen er blot en nyhed – en dille" sagde direktøren for Michigan Saving Bank som rådede Henry Fords advokat til ikke at investere i Ford Motor Company. "Der er ingen grund til, at man skulle have en computer i hjemmet" var holdningen i 1977 hos Ken Olsen, direktør og grundlægger af Digital Equipment Corp. Eksemplerne er talrige. Forandring er en størrelse, der er svær at forholde sig til. Samtidig er oplevelsen, at forandringer sker både hurtigere og hyppigere. Derfor er forandringsparathed essentiel.

Læs i denne udgave om forandringer set fra flere vinkler. Først og fremmest to artikler om måden at agere på forandringer i organisationer både fra ledelsens/organisationens og fra medarbejdernes synsvinkel. Én ting er at yngre ledere forandrer sig, men det er også vigtigt at erfarne ledere konstant er i bevægelse og sørger for egen videreudvikling er en anden vinkel på behovet for forandring. En lidt anderledes form for forandring er de mangeartede former for kommunikation, der i dag findes på arbejdspladser. Til slut får du tredie del af serien om livslang læring, nemlig chefens ansvar, der også er et led i en livslang forandringsproces.

God fornøjelse med alle forandringerne!



Når forandringens vinde blæser
Prøv at tænke fem år tilbage. Hvor mange forandringer er der sket i den periode – store som små? Det bliver formentlig til en hel del. På trods af stor forandringsparathed stejler mange over både små og store forandringer, men med solidt og godt hjemmearbejde og en anerkendende tilgang kan forandringer implementeres med succes.
Læs interviewet



Gør forandringen til din allierede
Forandring er det eneste konstante element i de fleste menneskers liv. Alligevel bliver mange af os usikre, når vi på arbejdet oplever, at noget nyt er på vej. Ledelsen er optaget af de nye visioner, men medarbejderen tænker, hvad betyder det for mig? Læs to eksperters bud på den konstruktive forandringsproces, der betaler sig både menneskeligt og på bundlinjen.
Læs interviewet



Erfarne ledere med perspektiv
“Vi fik besked på aldrig at stille os tilfredse med, hvad end vi opnåede, for gjorde vi det, ville fremskridtet stoppe sammen med vores ambitioner om at nå endnu længere eller højere,” siger Jagdish Parikh, der er en af verdens førende personligheder inden for ledelse og lederudvikling om hans egen udvikling som leder. Nye ledere bliver trænet og rustet til deres position, mens mere erfarne ledere slækker på deres egen udvikling. Men udvikling stopper ikke.
Læs artiklen



Kommunikationskløften anno 2008
E-mailen er morfar, mens chatten er ung og smart, lyder det fra den ene lejr. Vi ønsker dokumentation og ikke-flygtige kommunikationsformer, lyder det fra den anden lejr. Hvor kommunikationskompetente er I?
Læs artiklen



Livslang læring – men hvem har ansvaret for, at vi lærer? Del 3: Chefens ansvar
For at begå sig er det i dag ikke nok med en formel uddannelse. Løbende udvikling - eller livslang læring - er en nødvendighed for at svare de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Læs tredie del af en trilogi om de forskellige interessenters ansvar for, at et læringsforløb munder ud i konkrete og målbare resultater, som i sidste ende bliver anvendet i praksis. I dette nummer kan du læse om chefens ansvar for læring.
Læs artiklen