Mannaz som arbejdsplads
Medarbejdervision
"Mannaz vil være en attraktiv arbejdsplads for kompetente videnmedarbejdere, der selvstændigt tager initiativ og ansvar. Vi giver rige muligheder for faglig og personlig udvikling samt medindflydelse i både det daglige og det fremadrettede arbejde."
Fælles stærke værdier skaber gode resultater for kunderne og for os selv. Vi arbejder efter følgende værdier:
|
Værdiskabende – Vores løsninger har reel effekt
- Vi stiller spørgsmål, så vi forstår den forretningsmæssige sammenhæng og de individuelle behov
- Vi tydeliggør formål og ønsket resultat
- Vi prioriterer indsats og tid; vi er målrettede og tænker i at tilføre effekt i enhver opgave
- Vi påtager os et medansvar for at skabe reel effekt.
Vi er succesfulde hvis kunden er succesfuld
- Vi fravælger aktiviteter og processer, som ikke tilfører værdi
Innovative – Vi udfordrer det bestående og finder nye veje
- Vi er nysgerrige. Vi søger inspiration fra andre
- Vi er hele tiden på jagt efter nye, effektive læringsmetoder
- Vi er handlekraftige. Vores idéer bliver realiseret
- Vi er proaktive. Vi tager initiativ
- Vi har modet og friheden til at reagere og tager ansvar for at løse udfordringer
Pålidelige – Vi leverer høj kvalitet hver eneste gang
- Der er overensstemmelse mellem hvad vi siger og hvad vi gør
- Vi overvejer nøje, hvilke opgaver vi engagerer os i
- Vi giver ikke køb på vores kvalitetskrav
- Vi holder hvad vi lover
- Vi giver klar besked; vi kommunikerer åbent og direkte og med respekt for modtageren
- Vi tager vores egen medicin; vi er en rollemodel for den læring og udvikling, vi tilfører andre
Indsigtsfulde – Vi sætter os i andres sted og forstår deres situation
- Vi møder mennesker i en personlig og ærlig dialog, der bygger på respekt
- Vi tager os tid til at lytte
- Vi bruger vores indsigt til at skabe forbindelse mellem det som er kendt og det som endnu er ukendt
- Vi tilegner os løbende ny indsigt og nye kompetencer som en naturlig del af vores arbejdsliv
Engagerede – Vores løsninger skaber energi og trivsel
- Vi deler vores entusiasme og begejstring med vores omgivelser
- Vi er et team. Vi støtter, anerkender og roser hinanden
- Vi glæder os over andres succes
- Vi prioriterer at smile, grine og have det sjovt
|
Årligt gennemføres en medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Undersøgelsens resultat ligger hvert år på et højt niveau.
Danmarks Bedste arbejdsplads 2001
Profileringen af Mannaz i dagspressen samt udnævnelsen i 2001 til Danmarks bedste arbejdsplads har klart styrket ryet som en attraktiv arbejdsplads.
Målet er at skabe en attraktiv og familievenlig arbejdsplads med rige udviklingsmuligheder for den enkelte. Det kræver en bevidst indsats fra såvel ledelsens som medarbejdernes side. Mennesker er ikke ens og har forskellige behov og ønsker, også når det gælder både det daglige arbejde og udviklingsmulighederne.